Da 48-årige Jane får hjertestop, holder de 8-årige tvillinger Christian og Stella hovedet koldt og får med det samme ringet til Ann-Mari, Christians vens mor, samt hentet overboerne Julie og Benjamin.

Af Jette Sandbæk

Det er mandag eftermiddag. Jane og hendes to børn, tvillingerne Stella og Christian på otte år, er hjemme i deres lejlighed på Frederiksberg. Jane taler i telefon med Ann-Mari, en af Christians venners mor.
– Jane fortæller i telefonen, at hun er skidt tilpas, siger Ann-Mari Buus Jensen.
Kun otte minutter efter, at Jane og Ann-Mari har afsluttet deres samtale, ringer Ann-Maris telefon igen. Det er Christian, der ringer fra sin mors telefon.
– Christian fortæller, at de ikke kan vække deres mor. Hun ligger på sofaen og har skum rundt om munden. Jeg kan høre, at Stella græder i baggrunden. Jeg siger til Christian, at han skal skynde sig ud i opgangen og banke på naboernes døre, indtil der kommer en voksen, som kan hjælpe dem. Jeg når også at sige, at jeg først vil ringe efter en ambulance og bagefter komme så hurtigt som muligt hjem til dem, siger Ann-Mari.

Christian henter hjælp
Christian lytter til Ann-Maris råd, og han løber straks ud i opgangen for at hente en voksen. Han banker på hos overboen Julie Jahn.
– Christian ser underlig ud, og han siger, at mor er faldet om, husker Julie.
– Jeg siger til min kæreste Benjamin, at han skal ringe 1-1-2, mens jeg selv løber med Christian. Jane sidder i sofaen og er blå og lilla i ansigtet. Jeg råber til børnene, at de skal blive i køkkenet. De skal ikke se deres mor sådan. Stella er bange og ked af det. ”Er mor død?”, spørger hun gentagne gange. Jeg råber på Benjamin, at han skal komme, fortæller Julie.

Tænk, hvis der sker børnenes mor noget
Benjamin Dirchsen hører Julies råb, så han får afsluttet samtalen med alarmcentralen og styrter ned til Julie.
– Da jeg ser Jane, ved jeg med det samme, at den er helt gal. Julie og jeg får Jane ned på gulvet, og jeg går i gang med at give hjertemassage, fortæller Benjamin.
Ambulancen kommer allerede et par minutter senere. Ambulanceredderne beder Benjamin fortsætte med at give hjertemassage, mens de henter deres udstyr. Da de er klar til at overtage redningen, må Benjamin sunde sig på børnenes værelse.
– Jeg har før givet førstehjælp til en ældre dame, der faldt om på gaden, men denne gang er det anderledes, for jeg kender Jane og børnene. Børnene har ingen far, så tænk nu, hvis der sker noget med Jane, og børnene mister deres mor, siger Benjamin.

Superhelte passer på mor nu
Mens Benjamin giver hjertemassage i stuen, forsøger Julie at berolige børnene i køkkenet. Ann-Mari når frem til lejligheden kort efter ambulancen, og Julie og Ann-Mari bliver hurtigt enige om at tage børnene med op i Julies lejlighed for at skærme dem.
– Børnene reagerer vidt forskelligt. Christian er observerende, og han holder øje med ambulancen og lægebilen foran opgangen, mens Stella er meget bange, græder og spørger, om mor dør. Jeg er også selv dybt rystet, og som mor kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, at Stella og Christians mor lige nu kæmper for livet, siger Ann-Mari.
Midt i den voldsomme situation gør Ann-Mari og Julie alt de kan for at berolige børnene.
– Vi ved jo ikke, hvordan det hele ender, men vi fortæller, at der er superhelte hos deres mor nu, og at de gør alt, hvad de kan for at hjælpe hende, siger Julie.

Et hold, der vinder en kamp sammen
Redderne får Janes hjerte til at slå igen, men hun er stadig bevidstløs, da hun bliver kørt på hospitalet. Jane er indlagt på hospitalet i to måneder, og derefter er hun til genoptræning en måned, før hun vender hjem til sine to heltemodige børn.
– Jeg er så stolt af mine børn. Det er mig, der skal passe på dem, og ikke dem, der skal passe på deres mor. Alligevel handler de med det samme, da jeg får hjertestop.
Jane har før sit hjertestop fortalt børnene om førstehjælp, og at de skal hente hjælp hos en voksen, hvis der skulle ske noget. At Janes historie ender godt, skyldes især børnenes hurtige reaktion, og både Ann-Mari, Julie og Benjamin er imponerede over børnenes indsats.
– Det er så modigt og stærkt, at Christian på kun otte år handler så lynhurtigt og både får ringet til mig og hentet hjælp i opgangen, siger Ann-Mari.
Oplevelsen den mandag eftermiddag sidder stadig i Ann-Mari.
– Janes hjertestop var en voldsom hændelse, der heldigvis endte godt. Den har givet mig en tro på, at vi mennesker kan redde hinanden. Det vigtigste er, at vi gør noget. Da Christian Eriksen kollapsede under EM-kampen fire måneder efter Janes hjertestop, følte jeg et voldsomt ubehag, men jeg kom også til at tænke på, at børnene, Julie, Benjamin og jeg var et hold, der kæmpede og vandt en kamp sammen, siger Ann-Mari.

SÅDAN HAR JANE DET I DAG
Jane har fået indopereret en ICD (en avanceret pacemaker). Hun har det godt i dag, og hun starter så småt på arbejde igen her et lille år efter sit hjertestop. Lægerne tror, at hjertestoppet skyldes en blodprop.

Årets Hjerteredder er støttet af Østifterne