Emma Victoria Krupsdahl er på vej på studietur til Bornholm sammen med sin 6. klasse, da hun pludselig får hjertestop. Heldigvis er Emmas lærer og en klassekammerats mor hurtigt hos hende og får givet hende førstehjælp.

Af Jette Sandbæk

Fire sjette klasser står forventningsfulde klar på Horsens Banegård en september morgen klokken seks. De skal på studietur til Bornholm.
Thomas Andersen er lærer og skal med på turen.
– En far kommer pludselig løbende hen til mig og fortæller, at der ligger en pige på fortovet, husker Thomas.
Han løber hen til pigen, og selvom det er mørkt, kan han hurtigt se, at det er Emma.
– Der står allerede flere omkring hende, og jeg spørger, hvad der er sket, og om hun trækker vejret. Det ved de ikke. Jeg smertepåvirker Emma ved at trykke hårdt ned ved hendes ribben. Hun reagerer ikke. Så ved jeg, at det er alvorligt. Jeg kan førstehjælp, så jeg går straks i gang med hjertemassage. Jeg får en af forældrene instrueret i at give Emma kunstigt åndedræt. En anden ringer 1-1-2. Kort efter kommer Helena løbende, og hun overtager hjertemassagen, fortæller Thomas.

”Emma er jo bare et barn”
Helena Suralskis søn går i klasse med Emma, og den morgen står Helena ved banegården og hyggesnakker med andre forældre og børn.
– Så mangler vi bare Emma, siger en af pigerne fra klassen. Imens bemærker jeg, at der står nogen og fumler med noget ved fortovet et stykke fra os.
– Pludselig skubber en mor børnene ind på banegården. Jeg bliver overrasket over det, men nu ved jeg, at moren vil skærme børnene. Samtidig kommer en anden mor løbende. Hun ved, at jeg er sygeplejerske, og hun siger, at jeg skal komme med. Det begynder at gå op for mig, hvad der nok er sket, fortæller Helena.
– Jeg genkender straks Emma, og jeg kan se, at den er helt gal. Emma har fået hjertestop. Jeg begynder at give hjertemassage. Det er nogle meget intense minutter, og jeg lægger kun mærke til Emma og jeg. En af de andre forældre fortæller efterfølgende, at det eneste hun kan huske fra de minutter er mit ansigt, og at det er som at se et vildt dyr, der kæmper for overlevelse. Sådan føler jeg det også. Jeg har oplevet hjertestop før i mit arbejde som sygeplejerske, men jeg har altid været i uniform og forberedt. Her står jeg som mor og nærmest i mit nattøj. Samtidig er Emma jo bare et barn og endda et barn, jeg kender. Det er voldsomt, fortæller Helena.

Emma er besvimet flere gange
Efter et par minutter kommer ambulancen. Helena fortsætter med at give hjertemassage, mens redderne gør klar til at støde Emma. En læge spørger, om Emmas hjertestop skyldes noget med hjertet eller et hovedtraume fra et fald.
– Jeg ved, at Emma er besvimet et par gange på det seneste, så jeg er ret sikker på, at det er hjertet. Jeg hjælper med at få Emma op på båren. Jeg har brug for at sige til hende, at vi passer på hende, og at hendes mor elsker hende, for jeg ved jo ikke, hvilken vej det går. Emma er ikke ved bevidsthed, men jeg tænker, at hvis hun kan høre det, så skal hun vide, at der er en voksen, hun kender.

Hurtig beslutning: Skal klassen til Bornholm eller ej?
Da Emma er kommet ind i ambulancen, skal Thomas, Helena og de andre voksne tænke hurtigt. Der er kun ganske få minutter til, at toget skal køre. Skal resten af klassen tage til Bornholm?
– Vi tager en hurtig beslutning og hopper på toget, siger Thomas.
I toget fortæller Thomas børnene, at Emma har fået et ildebefindende, men at hun er i gode hænder.
– Vi kender ikke Emmas tilstand på det tidspunkt, og vi vil beskytte børnene. Derfor fortæller vi ikke, at Emma har haft hjertestop, siger Thomas.

Emma er igen en livsglad pige
– Når vi ser tilbage nu, ved vi, at det er den rigtige beslutning, at børnene kommer til Bornholm. Det er nogle forfærdelige dage hjemme for os, der har været involveret i redningen. Emma bliver holdt i kunstig koma i flere dage, og vi ved ikke, hvordan det hele ender, siger Helena.
Heldigvis ender det hele godt. 10 dage efter sit hjertestop får Emma indopereret en ICD (en avanceret pacemaker), og i dag er den livsglade pige tilbage i skolen.

Hjælp, hvis du ser et menneske i nød
Helena og Thomas er enige om, at det er vigtigt, du gør noget, hvis du ser et menneske i nød.
– Da Emma fik hjertestop, var vi et helt hold, der samarbejdede. En ringede 1-1-2, en anden vidste, at Helena var sygeplejerske og skyndte sig at hente hende, og en tredje skærmede alle klassekammeraterne, siger Thomas.
– Hvis du ikke kan hjertemassage, så kan du noget andet. Det vigtigste er, at du handler og hjælper på den måde, du nu kan, siger Helena.

SÅDAN HAR EMMA DET I DAG
10 dage efter sit hjertestop fik Emma indopereret en ICD (en avanceret pacemaker). Hjertestoppet skyldes genfejlen CPVT (Katekolaminerg Polymorf Ventrikulær Takykardi), som kan give hjerterytmeforstyrrelser. Emma er tilbage i skolen, og hun er en livsglad pige med fuld fart på tilværelsen.

Årets Hjerteredder er støttet af Østifterne