En skøn forsommerdag i haven slutter brat, da lille Huxi på 4 år efter en tur i trampolinen besvimer i sin fars arme og får hjertestop. Heldigvis kan hans mor, Natascha Zarp-Andersen, sin livreddende førstehjælp på fingrene

Af Monica C. Madsen

– Vi har lige tændt op i grillen, og jeg filmer vores to drenge, Noam på syv og Huxi på fire år, mens de hopper i trampolinen med min mand, Tommy – det er årets første varme solskinsdag, og vi har hygget os i haven hele dagen, fortæller Natascha Zarp-Andersen.

– Jeg går så ind for at lægge mobilen, og i det øjeblik, jeg træder ud i haven igen, siger Huxi ”Faaar” på en underlig måde og besvimer i Tommys arme. Det hele går lynhurtigt, og jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg skal gøre – det er præcist ligesom da jeg skulle føde: Kroppen gør simpelthen bare det, den skal. Så jeg tager Huxi og lægger ham på et tæppe – han tisser i det samme, som om hans krop giver slip, og jeg kan ikke få liv i ham, selvom jeg prøver flere gange med ”Huximus, er du der?”, mens jeg niver ham i øreflippen og kører knoerne over hans kraveben.

Kunne pludselig huske alt
Tommy har i mellemtiden ringet 112, men han er ude af den, så jeg får damen på alarmcentralen på medhør: ”Han er helt væk og trækker vejret med lange mellemrum,” forklarer jeg. ”Du skal nok gøre klare til hjertelungeredning,” siger hun, og så sender jeg Tommy ind i huset med Noam og går i gang, mens jeg tæller højt. Da jeg fik kørekort for 13 år siden, var jeg på førstehjælpskursus, og for et år siden havde vi et genopfriskningskursus på jobbet. Jeg kan pludselig huske alle detaljer, og jeg gør præcist, som damen siger. Kun da Tommy og Noam kommer ud til os og begynder at græde og er bange, mærker jeg et my af afmagt og er ved at blive hylet ud af den, så jeg må sende dem ind i huset igen.

Når jeg tænker tilbage på det i dag, så gjorde jeg præcist som jeg skulle – jeg er normalt ret selvkritisk, men der er ikke noget, jeg ville gøre anderledes, hvis jeg skulle gøre det om. Min mor er en hård negl, når det brænder på, og jeg ligner hende nok lidt på det punkt.

Med helikopter til Rigshospitalet
– Selvom vi bor i en lille by midt på Lolland, er redderne her på kun syv minutter: Min mand løber ud i indkørslen og vinker dem ind. De kan med det samme se, at det er hjertestop, så Huxi får et skud adrenalin i benet og et enkelt stød med hjertestarteren, så er hans egen hjerterytme i gang igen – gud ske tak og lov … Kort efter lander ambulancehelikopteren ude på vejen: Redderne forklarer mig, at Huxi skal lægges i kunstig koma og flyves ind til Rigshospitalet. Jeg bevarer fatningen hele vejen igennem. Måske fordi Huxi har haft flere alvorlige indlæggelser med lungeinfektioner, svineinfluenza osv., siden han var to et halvt år. To måneder før hjertestoppet faldt han også pludselig om og slog hovedet, så han var ikke kontaktbar i 7-8 minutter og fik hjernerystelse: Vi troede, han snublede, men i dag ved vi, at han nok besvimede – at vi fik et vink med en vognstang uden at forstå det.

”Godt arbejde, mor!”
Da helikopteren er lettet, ringer vi til min søster og aftaler, at hun kører mig ind på Rigshospitalet, mens Tommy bliver hjemme hos Noam, så han kan få ro på. Jeg har i forvejen min sygehustaske stående fra Huxis mange indlæggelser, så jeg er hurtigt ude af døren. På vejen ringer jeg derind – Huxi er lige blevet hjerneskannet, og han har ingen plamager, der kan tyde på, at han har fået alvorlige mén, ”så godt arbejde, mor!”, siger den søde sygeplejerske til mig – det bliver jeg meget glad for. Da vi træder ind på hans stue, er den fuld af personale, der er i gang med at skanne hans hjerte: Han har et fuldstændigt normalt stærkt hjerte, er den gode besked, lægen giver os. Og det er en kæmpelettelse at se Huxis lille brystkasse bevæge sig op og ned, selvom jeg godt ved, at han er i kunstig koma, og det er respiratoren, der holder ham i gang.

I kunstig koma flere dage
Egentlig skal Huxi kun ligge i koma ét døgn, men lægerne kan ikke finde en medicin, som stabiliserer hans hjerterytme. Huxi vil så gerne vågne, at de er nødt til at give ham en større dosis at sove på for at holde ham i ro … det er et godt tegn på, at han har kræfter til at komme videre. Men om han er sluppet helt uden hjerneskade, ville kun tiden vise. Først på tredjedagen finder lægerne den rigtige medicin. Tommy kommer ind til os, mens Huxi er ved at vågne. Han ligger stadig i respiratoren og kan ikke rigtig åbne øjnene, men da jeg siger til ham, at far har hans nussepude med, laver han sin Huxi-trutmund, og så vidste jeg, at: ”Ok, det er Huxi, der ligger der!” Men da han kommer ud af respiratoren, og jeg endelig får lov at holde ham igen, er han slap som en slaskedukke. I tankerne når jeg at planlægge, hvordan vi skal lave huset om, så der var plads til en kørestol, og at jeg må droppe mit arbejde, så jeg kan gå hjemme og passe ham. Sygeplejerskerne beroliger mig med, at det er normalt, og fem dage efter løber Huxi heldigvis rundt på børnehjerteafdelingen i højt humør og er frisk nok til at få indopereret en ICD, det vil sige en pacemaker, der kan hjælpe ham, hvis han får rytmeforstyrrelse igen. Han får også taget en gentest, som vi får svar på fire måneder senere. Det viser sig, at Huxi har en fejl i det elektriske system, der styrer hjertet: Hvis han bliver følelsesmæssigt eller fysisk overanstrengt, løber hans hjerte simpelthen løbsk.

Som at blive mor for tredje gang
I dag har jeg det som om, jeg er blevet mor for tredje gang – jeg har fået endnu et barn, jeg skal lære at kende og forholde mig til: Takket været ICD’en og hjertemedicinen har Huxi fået meget mere energi end nogensinde, og han sover nu kun to timer til middag. Før havde han brug for fem timer. Det er tydeligt, at han trives meget bedre – på kun et halvt år har han fået indhentet meget af det, han før var bagud i sin udvikling. Så heldigvis har han ikke fået mén – tværtimod. Men det allervigtigste er, at hans hjerte slår: Det er verdens bedste gave, at han er her! Og det er så ubeskriveligt vigtigt for mig at formidle det budskab til alle, at du skal kende din førstehjælp som din egen bukselomme, for du ved aldrig, hvornår du får brug for den. Førstehjælpskursus en gang om året burde være obligatorisk for alle, efter min mening.

Foto: Linda Johansen

SÅDAN HAR HUXI DET I DAG
Huxi går nu igen i børnehave. Han fik indopereret en ICD, dvs. en pacemaker, 14 dage efter hjertestoppet. En gen¬test viste, at han har udviklet en fejl i hjertets elektriske system, som kaldes CPVT, der fik hans hjerte til at stoppe.

Se rekonstruktion af redningen:

Stem på Årets Hjerteredder 2021

Det er læserne af Hjerteforeningens medlemsmagasin, Hjerteliv, og nyhedsbrev Hjertenyt, besøgende på Hjerteforeningens hjemmeside og følgere på Facebook, som vælger Årets Hjerteredder 2021. Den redning, der opnår flest stemmer, modtager den ultimative hyldest ved Hjertegalla, som bliver sendt på TV 2 CHARLIE/TV 2 PLAY lørdag den 13. marts kl. 20.55.

Stem på Årets Hjerteredder 2021 inden onsdag den 10. marts kl. 12.

Beklager, denne formular er ikke længere tilgængelig.

Årets Hjerteredder støttes af Østifterne