ONLINE HJERTEREDDERKURSUS – 30 minutters intro i genoplivning
ONLINE HJERTEREDDERKURSUS
– 30 minutters intro i genoplivning
Vi tilbyder online introduktionskurser i genoplivning. Kurset er gratis og har en varighed på 30 minutter.
Du skal blot samle en gruppe på 2-15 personer over 12 år, så sørger vi for, at I kobles op med en af vores erfarne instruktører i genoplivning. Alle deltagere skal logge på via tablet eller computer.
Af hensyn til udbyttet af kurset anbefaler vi max 2 deltagere pr. skærm.
Din gruppe kan bestå af kolleger, ansatte, naboer, folk fra sportsklubben eller studiet, venner, familie eller lignende. Kursets korte varighed betyder, at det let kan passe ind i mange situationer, f.eks. i frokostpausen, i sportsklubben, til familiefødselsdagen, ved bestyrelsesmøder mm.
Hvis I er mere end 15 personer, der ønsker et kursus, vil vi dele jer op i flere hold fordelt på flere dage eller samme dag i direkte forlængelse af hinanden – alt efter jeres ønske.
Vi underviser ikke på folkeskoler, da vores introduktionskursus i genoplivning ikke er indholdsmæssigt målrettet til dette formål. For ønske om kursus i livreddende førstehjælp på folkeskoler, henviser vi derfor til Dansk Råd for Genoplivning: www.genoplivning.dk
Hvad er et Online Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning?
Et Online Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning er en introduktion til genoplivning. Sammen med instruktøren vil I gennemgå alle de vigtige trin og handlinger i en genoplivningssituation. Alle deltagere har mulighed for at stille spørgsmål og få en snak med instruktøren.
Så let deltager du i dit online kursus
Læs vores guide – her
På kurset vil du blive introduceret til, hvordan du:
- Skaber sikkerhed
- Undersøger en bevidstløs person
- Ringer 1-1-2
- Giver hjertemassage
- Bruger en AED
FAKTA
Ca. 5000 danskere får hvert år hjertestop udenfor hospital. Heraf overlever 16 procent. Overlevelsen kan øges til op til 50-70 procent, hvis der handles hurtigt og med brug af en hjertestarter.
Deltagelse og tilmelding
Når du har udfyldt tilmeldingsskema’et vil vores tilmeldingssystem automatisk finde en instruktør til jer, og du skal ikke foretage dig noget, før du hører fra vores instruktør via tlf. eller mail.
Alle vores instruktører er frivillige og bruger deres fritid på at undervise. Du kan derfor forvente, at der i nogle tilfælde kan gå et par uger, inden du bliver kontaktet af en instruktør.
Vores instruktør vil bede dig, registrere navn, e-mail og aldersgruppe på alle personer, der skal deltage i kursus. Registreringen foregår via et link, du automatisk modtager fra os.
Efter endt kursus vil alle deltagere modtage en e-mail med 10 spørgsmål om genoplivning. Efter besvarelse af spørgsmålene modtager deltageren er kursusbevis.
Hjerteforeningen
har udviklet introduktionskurset i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og med økonomisk støtte fra Østifterne.
FAKTA
Ca. 5000 danskere får hvert år hjertestop udenfor hospital. Heraf overlever 16 procent. Overlevelsen kan øges til op til 50-70 procent, hvis der handles hurtigt og med brug af en hjertestarter.