FÅ EN GRATIS INSTRUKTØRUDDANNELSE OG LÆR DINE NABOER AT REDDE LIV

Hvert år får op til 5 personer i dit boligområde hjertestop. Hjertemassage og stød med en hjertestarter kan redde liv, hvis der handles inden for få minutter. Til det har vi brug for både din og din nabos hjælp. Med en uddannelse som instruktør i genoplivning bliver du i stand til at undervise andre i dit boligområde i genoplivning. Sammen kan I handle hurtigt ved hjertestop og være med til at gøre en livsvigtig forskel.

Som instruktør skal du udbrede viden om genoplivning og brugen af en hjertestarter. Dette gøres ved at du afholder gratis introduktionskurser á 30 minutters varighed.

Tilmeld dig instruktøruddannelsen, hvis du:

  • Kunne tænke dig at deltage i en frivillig indsats om at undervise beboere i dit boligområde i hjertelungeredning (HLR) og brugen af en hjertestarter
  • Kan afsætte en weekend, hvor du deltager på en todages instruktøruddannelse.
  • Har lyst til at formidle et livsvigtigt budskab kort og klart for en gruppe på op til 15 personer
  • Kan forpligte dig til at undervise ved 10 kurser á 30 minutter over de næste 2 år

Hvis du kan tale andre sprog end dansk er det kun en fordel.

 

 

Hvad er CARAMBA?

CARAMBA er et forskningsprojekt, som skal undersøge om overlevelsen ved hjertestop i dit boligområde kan øges ved bl.a. at flere beboere har viden om hjertestop samt at personer med hjertestop hurtigt får hjælp fra vidner og stødes med en hjertestarter. Forskningsprojektet gennemføres af Region Hovedstadens Akutberedskab og støttes af Trygfonden.

Afholdelse af instruktøruddannelsen sker i samarbejde mellem Østifterne, Region Hovedstadens Akutberedskab, Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen.

KRAV TIL UDDANNELSEN

Dansk Råd for Genoplivning er ansvarlig for instruktøruddannelsen. For at bestå uddannelsen skal du vise, at du har forstået de vigtige handlinger i en genoplivningssituation, og at du kan demonstrere det for andre. Og du skal kunne videreformidle det, du har lært, klart og forståeligt for andre og i den rækkefølge, du har lært. Du skal være opmærksom på, at der vil blive brugt meget tid på at øve hjertelungeredning på gulvet, og du skal derfor være i stand til det.

Desuden skal du være fyldt 18 år og kunne deltage hele uddannelsen. Uddannelsen strækker sig over en weekend, men er uden overnatning. Typisk foregår uddannelsen kl. 9.00-17.30 lørdag og kl. 9.00-16.00 søndag.

DRG_DK_Color (002)

Børneattest

Som frivillig instruktør i genoplivning skal du godkende, at vi indhenter en børneattest. Vi beder derfor om dit CPR-nummer. Årsagen til dette er, at du kan undervise børn ned til 12 år. Du vil høre nærmere fra Hjerteforeningen vedrørende børneattesten. Det er meget simpelt, og vi vil guide dig igennem.

Dit CPR-nummer opbevares fortroligt og i fuld overensstemmelse med GDPR.

PRAKTISK INFORMATION OG TILMELDING

Tilmelding

Hvis du ønsker at blive frivillig instruktør, så udfyld nedenstående formular, og du vil blive kontaktet.

Kontaktinformation

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på givliv@hjerteforeningen.dk eller 2857 1489

Praktisk information

Instruktøruddannelsen er uden overnatning. Transportomkostninger inden for en radius på 60 km refunderes. Frokost og kaffe/the er inkluderet.

MELD DIG SOM INSTRUKTØR

CARAMBA instruktør



  • Dine data, som er nødvendige for kontakt og koordinering i forbindelse med opgaven som frivillig instruktør, vil blive registreret i Hjerteforeningens Giv Liv IT-system, som udelukkende er tilgængelig for Hjerteforeningens medarbejdere. Hvis du deltager på instruktøruddannelsen og certificeres ved ERC, vil dit fulde navn, fødselsdato og email blive registreret ved ERC ”European Resuscitation Council”, som er det europæiske råd for genoplivning. ERC sender dig mails ang. kursusmaterialer og kursusbeviser. Du kan læse mere om ERC på www.erc.edu.

  • Indtast dit fulde navn
  • Indhentning af børneattest:

    Jeg er orienteret om, at min børneattest skal indhentes af Hjerteforeningen, da jeg skal beskæftiges som instruktør i Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning. Jeg giver hermed mit samtykke til, at Hjerteforeningen anvender mit navn og CPR-nummer til at indhente en børneattest fra politiets kriminalregister, og at mit navn og CPR-nummer i den forbindelse videregives til politiet. Jeg er orienteret om, at politiet sender en anmodning om samtykke til indhentning af børneattesten til min digitale postkasse, og at jeg derfor skal have NemID, oprette en digital postkasse (e-boks) og acceptere post fra det offentlige via www.nemid.nu/dk-da/ og www.e-boks.dk. Jeg er orienteret om, at jeg har 14 dage til at afgive mit samtykke til indhentning af børneattesten til politiet, når anmodningen om samtykke kommer i min e-boks. Læs mere om Hjerteforeningens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder på www.hjerteforeningen.dk/persondata

  • Indtast dit CPR-nummer her:
  • Afkryds de(t) sprog du taler ud over dansk.
  • Hvis du tidligere har fået undervisning i livreddende førstehjælp bedes du angive seneste gang.
  • Hjerteforeningen må videregive mine oplysninger om alder, køn, kendskab til HLR, sprog og boligområde til forskerholdet. Oplysningerne bruges til at beskrive karakteristika ved tilmeldere til CARAMBA-instruktøruddannelsen.
  • Hjerteforeningen må vidergive mit navn og telefonnummer samt min email til forskerholdet, så forskerholdet kan kontakte mig med yderligere forskningsrelaterede spørgsmål og invitere mig til en interviewundersøgelse når jeg er færdiguddannet og har afholdt introkurser.


  • Læs mere om Hjerteforeningens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder på www.hjerteforeningen.dk/persondata