Sådan bruger du en hjertestarter

Hurtig førstehjælp indenfor få minutter er afgørende, hvis et menneske falder om med hjertestop. Chancen for at overleve falder med 10 pct for hvert minut, der går uden førstehjælp, derfor er det vigtigt at gribe ind med det samme og den mest effektive behandling af hjertestop opnås, når hjertemassage kombineres med brug af en hjertestarter.

Her kan du se en kort video om hvordan du bruger en hjertestarter. Skru op for lyden på din computer og klik på billedet for at starte filmen.

Sådan gør du

Når du åbner hjertestarteren, fortæller maskinen hvad du skal gøre eksempelvis:

  • Hvor og hvordan elektroderne skal sidde
  • Hvornår den tilskadekomne må berøres og ikke berøres
  • Om eller hvornår du skal trykke på den knap, der udløser stødet
  • Hvornår du skal fortsætte med at give hjertemassage


Du kan se, hvordan du bruger en hjertestarter i videoen i toppen af siden.