Bliv instruktør
Praktisk om instruktøruddannelsen
Uddannelsen er gratis og strækker sig over en weekend: lørdag kl. 9.00 til ca. 17.30 og søndag kl. 9.00 til ca. 16.15.
Uddannelsen er uden overnatning.
Hjerteforeningen dækker transportudgifter til instruktøruddannelser ved statens lave kørselstakst. Vi refunderer ikke eventuelle udgifter til overnatning, broafgift eller parkering.
Udtalelser fra vores frivillige instruktører
Jette, frivillig instruktør
“Jeg var selv meget tæt på inden jeg fyldte 40 år, men jeg nåede sygehuset og fik hurtigt hjælp, det er der bare ikke alle som gør. Derfor brænder jeg for at der er så mange som muligt, kan deres 30-2”
Bent, frivillig instruktør
” …Det giver mig et kick hver gang jeg er ude at undervise ved et kursus om det er fysisk eller online syntes jeg, at jeg bliver helt ”høj” af det, det giver mig en stor glæde indeni”
Kenneth, frivillig instruktør
“Jeg ønsker at udbrede viden om Hjertelungeredning, så vi i Danmark kan redde endnu flere liv ved at give den bedst mulige hjælp i tilfælde af hjertestop – særligt med fokus på de første 3-5 minutter”
Bliv en del af vores frivillige instruktørkorps, hvis du…
-
Er interesseret i at undervise andre i hjertelungeredning (HLR) og brug af en hjertestarter (AED)? -
Kan afsætte en weekend, hvor du deltager på et todages instruktørkursus? -
Er i god fysisk form og kan se dig selv på et fysisk og mentalt krævende kursus i to dage, hvor du en stor del af tiden sidder på knæ og øver hjertemassage (HLR)? -
Kan se dig selv agere i en undervisningssituation, hvor du kort, skarpt og præcist videreformidler viden og budskaber fra din instruktøruddannelse? -
Sommetider kan undervise hverdage mellem 8-16.
Information om instruktøruddannelsen
Obligatorisk onlinemøde
For at kunne deltage på instruktøruddannelsen, er det obligatorisk at deltage på et online-møde. Onlinemødet har en varighed på 30 minutter og har til formål at afstemme forventninger mellem dig og Hjerteforeningen. Du tilmelder dig onlinemødet, samtidig med du udfylder tilmeldingsformularen længere nede på siden.
Krav til uddannelsen
For at blive instruktør i Hjerteredderkurser – 30 minutters intro i genoplivning skal du bestå instruktøruddannelsen ERC HLR-AED. Uddannelsen består af 3 kursusmoduler under uddannelsen vil der være løbende vurdering og en enkelt test ved Dansk Råd for Genoplivning. Der stilles følgende krav:
- At du kan tilegne dig viden på et vist fagligt niveau og kan formidle denne viden struktureret og præcist, således at al central information om hjertelungeredning og brug af en hjertestarter formidles på 30 minutter.
- At du har et helbred og en fysisk mobilitet, som gør dig i stand til at gennemføre en fysisk og mentalt krævende uddannelse med todages træning af hjertelungeredning (HLR) på gulvet.
Du skal være fyldt 18 år for at deltage på instruktøruddannelsen.
Hvis du ønsker at blive frivillig instruktør, så udfyld nedenstående formular, og du vil blive kontaktet.
Ved problemer eller spørgsmål kontakt gerne os på mail hjerteredder@hjerteforeningen.dk eller tlf. 28571489.
I tilfælde af afbud
Vi gør opmærksom på, at i tilfælde af at du bliver forhindret i at deltage på instruktøruddannelsen, bedes du give besked snarest muligt, så en anden kan få glæde af pladsen. Har vi ikke modtaget et eventuelt afbud senest 5 hverdage inden kursusweekenden afholdes – dvs. om mandagen før kursusweekenden – vil du blive pålagt at betale et gebyr på 500 kr.
Din opgave som frivillig instruktør er:
- At undervise ved mindst 10 Hjerteredderkurser – 30 minutters intro i genoplivning i løbet af en periode på 2 år. På 30 minutter formidler du helt basal viden om de livsvigtige handlinger i en genoplivningssituation. Du er med andre ord med til at få flere danskere til at turde træde til og handle, hvis de er vidne til et hjertestop. Du tager ud til deltagerne (grupper på 5-15 personer) og underviser – dog aldrig længere væk fra din bopæl end du selv har mod på. Hjerteforeningen dækker dine transportomkostninger.
- At varetage en mindre administrativ opgave for at sikre viden om udbredelsen af introkurserne. Derfor skal du bruge et par minutter på at registrere dine kurser og deltagere i tilmeldingssystemet, ligesom du skal bruge lidt tid på at koordinere undervisningstidspunkt med gruppetilmelderen.
- At hjælpe med rekruttering af deltagere til dine introkurser. Du vil automatisk modtage kursusforespørgsler via tilmeldingssystemet, dog kan det være nødvendigt at du bidrager til rekrutteringen af kursusdeltagere i dit lokalområde og/eller netværk for at nå målet om at undervise ved 10 kurser i løbet af 2 år.
Din opgave som frivillig instruktør er:
-
At undervise ved mindst 10 hjerteredderkurser – 30 minutters intro i genoplivning i løbet af en periode på 2 år. På 30 minutter formidler du helt basal viden om de livsvigtige handlinger i en genoplivningssituation. Du er med andre ord med til at få flere danskere til at turde træde til og handle, hvis de er vidne til et hjertestop. Du tager ud til deltagerne (grupper på 5-15 personer) og underviser – dog aldrig længere væk fra din bopæl end du selv har mod på. Hjerteforeningen dækker dine transportomkostninger. -
At varetage en mindre administrativ opgave for at sikre viden om udbredelsen af introkurserne. Derfor skal du bruge et par minutter på at registrere dine kurser og deltagere i tilmeldingssystemet, ligesom du skal bruge lidt tid på at koordinere undervisningstidspunkt med gruppetilmelderen. -
At hjælpe med rekruttering af deltagere til dine introkurser. Du vil automatisk modtage kursusforespørgsler via tilmeldingssystemet, dog kan det være nødvendigt at du bidrager til rekrutteringen af kursusdeltagere i dit lokalområde og/eller netværk for at nå målet om at undervise ved 10 kurser i løbet af 2 år.
Vi tilbyder:
-
En omfattende gratis uddannelse som certificeret instruktør i genoplivning ved Europæisk Råd for Genoplivning (ERC). Dansk Råd for Genoplivning er ansvarlig for instruktøruddannelsen. -
Mulighed for at deltage som instruktør ved diverse events med fokus på hjertestop og genoplivning, indgå i lokal eller regional presseomtale samt deltage i webinarer, konferencer og arrangementer på hjertestopområdet. -
Et fællesskab og sparring med Hjerteforeningens øvrige ca. 300 aktive frivillige instruktører. Hjerteforeningen vil støtte dig i organiseringen af afholdelsen af dine kurser, og vi vil have en løbende kontakt og dialog med dig.
Du skal være opmærksom på at Hjerteredderkurser – 30 minutters intro i genoplivning ikke tilbydes til elever i folkeskoleregi herunder privatskoler, friskoler og efterskoler.
Se TV2 Lorrys indslag om Giv Liv instruktør uddannelsen
Se TV2 Bornholm indslag om indtruktør kurset på Bornholm
Skriv dig op her
Hvis du ønsker at blive frivillig instruktør, så skriv dig op på nedenstående formular.
Instruktøruddannelser 2024
Dato og lokation for forårets instruktøruddannelser:
Fredericia: 21.-22. september
Slagelse: 26.-27. oktober
Aalborg: 2.-3. november
Det er en fordel, hvis du sommetider har mulighed for, at undervise i tidsrummet 8-16.