SAMARBEJDSPARTNERE
"I ISS vil vi gerne være med til at redde liv. Vores medarbejdere servicerer vores kunder på deres faciliteter og er dermed til stede mange steder over hele landet. Vi ønsker, at vores medarbejdere aktivt kan bidrage til at redde liv, hvis situationen opstår. Derfor tilbød vi et instruktørkursus i genoplivning, hvor mange medarbejdere valgte at deltage. De fik to dages undervisning af Hjerteforeningens dygtige og engagerede instruktører, og vi har fået positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som føler sig godt klædt på til at undervise deres kolleger i at redde liv"
ISS Facility Services A/S







VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
Mange virksomheder har en hjertestarter hængende og det er selvfølgelig vigtigt, at alle medarbejdere har viden om - og tør handle i tilfælde af et hjertestop på arbejdspladsen.
Et introkursus varer kun 30 minutter og kan derfor nemt passes ind i arbejdstiden.
Virksomheder kan vælge at få uddannet instruktører blandt egne medarbejdere. Det tilbyder vi helt gratis. Dermed kan virksomhedens egne instruktører systematisk undervise øvrige medarbejdere i basal genoplivning og brugen af en hjertestarter.
Virksomheder kan også vælge at få et gratis besøg af vores instruktører, som kan undervise ansatte i genoplivning på 30 minutter. I så fald skal tilmeldingen ske via "bestil kursus" på hjerteredder.dk.
Hvis din virksomhed er interesseret i at få uddannet egne instruktører i genoplivning, kontaktes Hjerteforeningens Giv Liv team.