Foto: Kristian Brasen
Foto: Kristian Brasen

ÅH2020: 67-årige Leif fik hjertestop under sejlads

Ude på åbent vand stopper Leif Werges hjerte, men han bliver reddet af Louise Miltenburg Caspersens førstehjælp og af sønnen Benjamin Werge, der får familiens båd hurtigt og sikkert i havn.

Lige som året før deltager Leif Werge, hans 19-årige søn Benjamin Werge og en ven af familien, 33-årige Louise Miltenburg Caspersen i kapsejladsen Tærø Rundt med start fra Bogø Havn.

Lørdag den 1. juni 2019 kl. 7.30 mødes de til skippermøde, familiens båd Luna bliver klargjort, og de sejler ud.
– Kort tid inden starten på vores heat nævner min far, at han er lidt svimmel, så jeg siger, at han skal sætte sig ned, husker Benjamin.

Og det gør Leif – heldigvis. For da Louise råber ”1 minut til start” til Benjamin, som råber videre til sin far – ”Klar far?”, så svarer Leif ikke.

– Jeg råber igen, og hører Benjamin råber, ”Far, er du der?”, fortæller Louise, som kigger over mod Leif og ser, at han sidder helt stille som en dukke.

– Jeg beslutter, at lige meget hvad så skal vi ikke videre. Så jeg råber til Benjamin, at vi må ind til land igen.

Alt er bedre end intet
Benjamin slækker sejlene, sætter motoren til og vender båden. Louise får lagt Leif ned på bænken og åbner hans redningsvest. Hun kan ikke høre, om han trækker vejret på grund af larmen fra vinden og vandet, men vurderer, at han har fået hjertestop, og hun skal i gang med hjertemassage. Det råber hun til Benjamin, der ringer til sin mor, som følger starten fra Bogø Havn.

Mens Louise trykker og puster, ruller Leif pludselig ned i bunden af båden, hvor der ikke er plads til, at hun kan fortsætte.

– Jeg råber til Benjamin, at han skal slippe båden og hjælpe mig med at få Leif op igen. Han svarer, at vi risikerer at gå på grund – men jeg råber, at det her er vigtigere.
Leif er en høj og muskuløs mand, men Benjamin får ham op igen, og Louise kan fortsætte hjertemassagen.

– Jeg har været igennem mange førstehjælpskurser, så jeg ved, at det vigtigste er at gøre noget. Alligevel dukker tanken op – hvad hvis jeg gør det værre? Men jeg kan se på Leifs krop, at hvis jeg ikke holder tempo, bliver han bleg. Så jeg fortsætter, siger hun.

Stødt 10 gange
Benjamin får lagt båden sikkert til i havnen, og Louise råber, at de skal have en hjerte-starter, men der kommer ingen. Så hun fortsætter, indtil en lokal beboer kommer og tager over med hjertemassage, mens Louise fortsætter med lungeredningen, indtil akuthjælpere ankommer. På det tidspunkt har Louise været i gang med hjertelungeredning i omkring 20 minutter.

Efter yderligere ca. 10 minutter kommer ambulancen og helikopter. Leif bliver stødt i alt 10 gange, og vågner på et tidspunkt op og reagerer på sit navn, men bliver lagt i koma og fløjet til Rigshospitalet.

– Det første, jeg husker, er, at min kone Birgit står ved sengen på hospitalet om tirsdagen, forklarer Leif.

– Hun tager fat om min venstre arm, og fortæller, at jeg har haft hjertestop. Jeg fatter ingenting, og lægerne ved heller ikke, hvorfor det skete. Jeg er ikke overvægtig, og jeg er i god form.

Mens han er på Rigshospitalet får Leif indsat en ICD. Og et par uger senere – efter han er hjemme igen, bliver Benjamin stu¬dent, og Louise er med til festen.

– Jeg havde besøgt Leif på hospitalet, men det var sådan en lettelse at se ham i fuld vigør igen, og familien Werge og jeg vil for altid have et særligt forhold, fortæller hun.

 

Foto: Kristian Brasen

 

 

 

SÅDAN ER DET GÅET
To måneder efter ulykken cyklede Leif Bornholm rundt, og efterfølgende deltog han i TV 2 ØST-løbet (60 km på cykel) sammen med akutred­derne fra øen. Han er begyndt at arbejde på halvtid.

 

 

 

 

 

Se rekonstruktion af redningen:

Afstemning om Årets Hjerteredder 2020
Det er læserne af Hjerteforeningens medlemsmagasin, Hjerteliv, besøgende på Hjerteforeningens hjemmeside og følgere på Facebook, som vælger Årets Hjerteredder 2020. Den hjerteredder, der opnår flest stemmer, modtager den ultimative hyldest til Hjertegalla, som bliver sendt på TV 2 CHARLIE lørdag den 22. august kl. 21.

Stem på Årets Hjerteredder 2020 inden mandag den 17. august kl. 12.

Allerede afgivne stemmer inden coronakrisen indgår også i afstemningen.

Beklager, denne formular er ikke længere tilgængelig.

Skrevet i kategorien:

Vinder af Årets Hjerteredder 2022 fundet: Thomas og Helene reddede 12-årige Emma

Af Hjerteforeningen | september 20, 2022

Vinder af Årets Hjerteredder 2022 Årets Hjerteredder blev fundet og hyldet ved Hjertegalla lørdag den 17. september 2022. Adm. direktør…

Læs mere

Børnene får straks hentet hjælp, da 41-årige Malene får hjertestop

Af Birgitte Rex | februar 21, 2022

Oscar, Carl og Ingrid holder hovedet koldt, da deres mor får hjertestop. Børnene får hurtigt ringet 112 og får hentet…

Læs mere

12-årige Emma bliver reddet af sin lærer og en klassekammerats mor

Af Birgitte Rex | februar 21, 2022

Emma Victoria Krupsdahl er på vej på studietur til Bornholm sammen med sin 6. klasse, da hun pludselig får hjertestop.…

Læs mere

Janes 8-årige børn reagerer lynhurtigt, da mor får hjertestop

Af Birgitte Rex | februar 21, 2022

Da 48-årige Jane får hjertestop, holder de 8-årige tvillinger Christian og Stella hovedet koldt og får med det samme ringet…

Læs mere

ÅH2021: Cebastian er her stadig takket være tre forbipasserende

Af Birgitte Rex | februar 22, 2021

At Cebastian Mogensen redder livet, da han en eftermiddag i marts pludselig falder om i indkørslen efter en løbetur med…

Læs mere

ÅH2021: Mor redder lille Huxis liv

Af Birgitte Rex | februar 22, 2021

En skøn forsommerdag i haven slutter brat, da lille Huxi på 4 år efter en tur i trampolinen besvimer i…

Læs mere

ÅH2021: Kæresten og svigermor giver Jeppe livreddende førstehjælp

Af Birgitte Rex | februar 22, 2021

Da Jeppe Mikkelsen på 25 år falder om i en hotelseng, er hans kæreste, Anne Sofie Balleby, ikke i tvivl…

Læs mere

Giv Liv på Stranden uge 29

Af Nanna Kaesler | august 18, 2020

Hvert år rammes ca. 5.400 danskere af et hjertestop uden for hospital, og kun ca. 16 procent overlever. Det tal…

Læs mere

Hjertestarterdagen 2020

Af Hjerteforeningen | marts 18, 2020

Hjerteforeningen har de seneste år været med til at markere Hjertestarterdagen – det skal vi selvfølgelig gentage i år 😊…

Læs mere

ÅH2020: Michaela reddede sin mors liv

Af Birgitte Rex | februar 7, 2020

Da 55-årige Wenche Billbo får hjertestop, er hendes teenagedatter helt alene om at give den livreddende hjertemassage Det, der starter…

Læs mere