Tre forbipasserende yder
førstehjælp, da Cebastian Mogensen
falder om efter en løbetur med sønnen. Foto: Astrid Dalum
Tre forbipasserende yder førstehjælp, da Cebastian Mogensen falder om efter en løbetur med sønnen. Foto: Astrid Dalum

Cebastian er her stadig takket være tre forbipasserende

At Cebastian Mogensen redder livet, da han en eftermiddag i marts pludselig falder om i indkørslen efter en løbetur med sønnen Whillam på 11 år, kan han takke Whillams nødråb og tre forbipasserende for: Alma Palic, Louise Hagen Rasmussen og Patrick Schmidt Hansen. De kender ikke hinanden, men de arbejder effektivt sammen om at give ham førstehjælp

Af Monica C. Madsen

– Coronanedlukningen er lige startet, og jeg er ude at gå tur, fortæller Alma Palic:
– Jeg passerer forbi en mand og en dreng, der løber ind i en indkørsel. Da jeg er nået 50 meter længere hen ad fortovet, hører jeg et højt dunk bag mig. Jeg vender mig om og ser, at manden ligger sammenkrøllet som en dukke i indkørslen, mens drengen i panik råber ”Far, far!”. ”Er han ok?”, råber jeg. ”Nej, det tror jeg ikke,” svarer drengen, og på et øjeblik dukker alt det op i mit hoved, som jeg har lært om hjertelungeredning på mit arbejde: Jeg rusker i manden og råber ”Hallo! Hallo!”, uden at få nogen reaktion. Han trækker vejret med tunge pust, og mens jeg går i chok, får jeg ringet 112 og løber ud på cykelstien: Jeg er nødt til at have nogen til at hjælpe mig med at give førstehjælp, så jeg hopper og forsøger at give tegn bilerne, der kører forbi, mens en stemme i røret siger ”Alarmcentralen”. En rød bil kører ind til siden, og jeg løber ud foran den, mens jeg forklarer i mobilen, hvad der er sket.

Fik blå læber og hvid hud
– Jeg skal hente mine små søskende, fortsætter Louise:
– Men så ser jeg en kvinde længere fremme på vejen, der vinker om hjælp og snakker i telefon. Da jeg kører ind til siden, forklarer hun, at en mand er faldet om i indkørslen. Vi løber hen til ham – han sidder halvt op ad muren og raller med hvid fråde om munden. Jeg rusker i ham, og vi konstaterer hurtigt, at han nok skal have førstehjælp. Alma løber ud på cykelstien og får vinket endnu en bil ind til siden, mens jeg rusker i manden. Han har blå læber nu, og hans hud er helt hvid og kold. Pludselig trækker han ikke længere vejret. ”Han er ved at dø,” tænker jeg, og går i gang med at forsøge at få ham vendt om og lagt ned på jorden.

Bilerne kørte bare forbi
– Hun har panik i øjnene, kvinden ovre i den modsatte side af vejen – det er tydeligt, at det ikke er for sjov, at hun forsøger at få bilerne til at stoppe, forklarer Patrick:
– Jeg er på vej til dyrlægen for få skyllet min hunds ører, men da de andre biler bare kører forbi, vælger jeg at dreje skarpt over for at høre, hvad der er galt: ”Kan du hjertelungeredning? Der er en mand, som har brug for førstehjælp!”, udbryder hun – ja, det vil jeg mene, så jeg hopper ud af bilen. I indkørslen er en anden kvinde i gang med at lægge manden ned. Jeg tager over, så han ligger fladt på ryggen. Jeg kan ikke høre, at han trækker vejret, og hurtigt konstaterer jeg, at hans brystkasse heller ikke bevæger sig.

Blev guidet af alarmcentralen
Samtidig bliver Alma stillet videre til en sygeplejerske:
– Mandens hud er helt grå nu, og han vender det hvide ud af øjnene – det er faktisk nærmere gult end hvidt, og jeg er ved at gå i panik: Han dør mellem hænderne på os, tænker jeg. Men så taler sygeplejersken venligt og bestemt til mig, mens hun forklarer præcist, hvad vi skal gøre. Det er en kæmpe lettelse at have hende til at guide os. Hun sender Louise afsted efter en hjertestarter, mens Patrick går i gang med at yde livreddende førstehjælp. ”Du skal bare blive ved, du skal bare blive ved”, råber jeg til Patrick, præcist som sygeplejersken instruerer mig i. Samtidig får vi sendt sønnen Whillam indenfor – han ikke skal se på, at vi forsøger at genoplive hans far. Så kan vi høre sirenen. 4-5 minutter går der, fra jeg ringer 112, til redderne har pakket udstyret ud og er klar til at tage over. Men det føles som en evighed.

Corona-angst
– Da manden er i trygge hænder, går vi ind til Whillam, siger Patrick:
– Han har grædt og er meget bange: ”Har min far corona? Skal han dø nu?”, spørger han. Og så står vi der og lover ham, at selvfølgelig skal hans far ikke dø. Det var en forfærdelig situation at være i. For at få ham til at tænke på noget andet og undgå, at han skal se på, hvad der sker med hans far, tager Alma ham med ud i baghaven for at lede efter familiens kat.

Da Louise kommer tilbage med hjertestarteren, er ambulancefolkene i gang:
– De har masker og handsker på og snakker om corona. Det gør os meget bekymrede oveni det store chok over, at Cebastian ligger død foran os. Det er kun en uge siden, landet er blevet lukket ned, og ingen ved, hvor farlig corona er. Jeg hjælper med at holde Cebastians hænder på maven, mens redderne stikker ham og sætter hjertestarteren på ham. Tre gange får han stød. Adrenalinen kører rundt i min krop – jeg er så bange … og så råber de pludselig, at han har puls. Jeg får tårer i øjnene af glæde, samtidig med at jeg spekulerer på, hvilken tilstand han vågner i, hvis han vågner igen.

Brød sammen bagefter
Først da Whillams storesøsters kæreste kommer for at hente Whillam, går Alma ud til de andre:
– Heldigvis har de fået ham stabiliseret, og Louise og jeg bliver bedt om at stå og holde en båre, mens de sætter en automatisk hjertestarter på hans mave, så han kan klare turen ind til Aarhus Universitetshospital. Da de kører afsted med ham, står Louise, Patrick og jeg tilbage og kigger på hinanden med tårer i øjnene og er i chok – vi er meget bekymrede for, om vi har gjort det godt nok, om Cebastian overlever, og hvad han overlever til. Midt i det hele kommer vi også i tanke om risikoen for at blive smittet med det nye coronavirus og begynder at spritte hænder.
– Jeg brød helt sammen bagefter, siger Louise:
– ”Han døde”, græd jeg, da jeg kører ned for at aflevere hjertestarteren, og en dame kom hen til mig og holdt om mig: ”selvom vi ikke må kramme på grund af corona, så har du brug for det nu!”, sagde hun. Jeg græd også meget i tiden efter, fordi jeg var så bange for, hvad der skete med Cebastian, og om vi kunne have gjort noget bedre. Heldigvis udvekslede vi telefonnumre, og Cebastians kone holdt os opdateret om, at han havde fået en bypassoperation. Her bagefter har det været en rigtig god hjælp at kunne snakke alle de svære følelser igennem med de andre – det har givet os et helt særligt bånd.

Havde ikke klaret det alene
– Jeg har igen og igen takket Louise og Patrick for, at de gad at stoppe og hjælpe mig, siger Alma:
– Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have klaret det alene – den dag i dag tænker jeg stadig meget over, om jeg gjorde det godt nok: Det er ikke en oplevelse, man bare lige lægger bag sig. Og jeg håber, at alle, der læser det her, stopper op, hvis de en dag går forbi en person, som ligger bevidstløs på vejen, eller hvis de får øje på en, der står og vinker efter hjælp – også selvom det er coronatider: Fordi Louise og Patrick hjalp mig, lykkedes det os at gøre vores til, at Cebastian i dag kan fortsætte sit liv sammen med sin familie, slutter Alma.

 

Foto: Astrid Dalum

 

SÅDAN HAR CEBASTIAN DET I DAG
Cebastian fik en bypassoperation efter sit hjertestop. I dag har han det med egne ord fantastisk: Han er vendt tilbage til sit normale liv med styrketræning og løb 4-5 gange om ugen, hans blodprøver og blodtryk er fint, og han er sikker på, at han er sluppet uden mén, fordi Whillam, Alma, Louise og Patrick handlede så hurtigt, da han faldt om.

 

 

 

Se rekonstruktion af redningen:

Stem på Årets Hjerteredder 2021

Det er læserne af Hjerteforeningens medlemsmagasin, Hjerteliv, og nyhedsbrev Hjertenyt, besøgende på Hjerteforeningens hjemmeside og følgere på Facebook, som vælger Årets Hjerteredder 2021. Den redning, der opnår flest stemmer, modtager den ultimative hyldest ved Hjertegalla, som bliver sendt på TV 2 CHARLIE/TV 2 PLAY lørdag den 13. marts kl. 20.55.

Stem på Årets Hjerteredder 2021 inden onsdag den 10. marts kl. 12.

 

Beklager, denne formular er ikke længere tilgængelig.

 

 

Årets Hjerteredder er støttet af Østifterne

Skrevet i kategorien:

Allan døde, men blev reddet af sin søn

Af Hjerteforeningen | februar 6, 2019

Johannes Juul handlede resolut og gav hjertemassage, da hans 52-årige far faldt om med hjertestop under en flytning Der er…

Læs mere

Veninder er klar til at hjælpe

Af Hjerteforeningen | juni 18, 2018

AF LOTTE BUCKA FOTO LINDA JOHANSEN Dorte Lending har fødselsdag i november, og hun fejrer den hvert år med venindemiddag…

Læs mere

Trygt naboskab

Af Hjerteforeningen | juni 18, 2018

AF LOTTE BUCKA FOTO LINDA JOHANSEN Trygt naboskab Stig Sonne-Larsen bor i et af de 100 ens rækkehuse i grundejerforeningen…

Læs mere

Arbejdspladsen prioriterer førstehjælp

Af Hjerteforeningen | juni 18, 2018

AF LOUISE SJÖSTRÖM FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD Det var ren og skær personlig interesse for førstehjælp, der trak Jens Peter…

Læs mere

Livreddende førstehjælp til Danmark

Af Hjerteforeningen | marts 17, 2017

AF BO KARL CHRISTENSEN · ILLUSTRATION KAREN NEDERGAARD Alle skal kunne yde genoplivning, og det behøver ikke at tage mere…

Læs mere

Bjarne fik hjertestop på stranden efter svømmetur

Af Hjerteforeningen | november 14, 2016

AF MONICA C. MADSEN · FOTO: SINE FIIG Da Bjarne Hansen, 62 år, faldt om på stranden med hjertestop, lykkedes…

Læs mere

De greb ind

Af Hjerteforeningen | november 14, 2016

En hjerteredder er en af hverdagens store helte. Det er mennesker, som uden at betænke sig har grebet ind og…

Læs mere

Olivia fik hjertestop i idrætstimen

Af Hjerteforeningen | november 14, 2016

AF MONICA C. MADSEN · FOTO: SINE FIIG Takket været lærer Sven Frederiksen og halmedarbejder Jan Garben reddede Olivia på…

Læs mere

Martin fik hjertestop på racercyklen

Af Hjerteforeningen | oktober 14, 2016

AF MONICA C. MADSEN · FOTO: SINE FIIG Hjemme på stuevæggen hos familien Petersen i Birkerød hænger et fotografi af…

Læs mere