hjerte-q-og-a2-800x450

Spørgsmål og svar om genoplivning

Spørgsmål: Hvad gør man, hvis den bevidstløse person har opkast/slim om munden? 

Svar: Man skal i udgangspunktet altid forsøge at give 2 pust sammen med de 30 tryk. Der kan dog forekomme situationer, hvor den bevidstløse er i en sådan tilstand, at mund til mund opleves som udelukket. I så fald er det vigtigt at huske på, at tryk (hjertemassage) er det mest afgørende i en HLR. Der er tilstrækkeligt med rest-ilt i blodbanen til at sikre ilt til hjernen i de første minutter efter hjertestop.

 

Spørgsmål: Hvor længe skal man fortsætte genoplivningen? 

Svar: Man skal fortsætte med genoplivning, så længe personen ikke har normal vejrtrækning, er ukontaktbar, og indtil ambulancen når frem. Selvom personen ser meget dårlig ud, er der fortsat håb om genoplivning. Hvis muligt få hjælp af andre med genoplivningen, så I kan skiftes, da det er hårdt at give hjertemassage. 

 

Spørgsmål: Hvad gør man, hvis man ikke har lyst til at give kunstigt åndedræt på en person med hjertestop? 

Svar: Hvis man har meget imod at give kunstigt åndedræt, så gå direkte til hjertemassage. Det er vigtigere at give hjertemassage uden kunstigt åndedræt end helt at undlade at gøre noget. Det bedste er dog både at give kunstigt åndedræt og hjertemassage. 

 

Spørgsmål: Hvorfor skal der nogen gange stødes og andre gange ikke stødes? 

Svar: Et hjertestop kan forekomme som en stødbar hjerterytme og en ikke stødbar hjerterytme. En ikke stødbar rytme kaldes asystoli og betyder, at der ikke er nogen elektriske impulser i hjertet, som kan stødes tilbage i normal rytme. En stødbar rytme er typisk en ventrikelflimmer (hjertekammerflimmer), som betyder, at hjertet har impulser, der kan stødes tilbage i normal sinusrytme. Ved ikke stødbar rytme gives udelukkende hjertemassage og kunstigt åndedræt, 30 tryk/2 pust. Hjertestarteren guider dig og fortæller, om der skal stødes eller ikke stødes. Hjertemassage/tryk i brystkassen kan nogen gange stimulere hjerte ind i en stødbar rytme. 

 

Spørgsmål: Hvilken tidsperiode i starten er afgørende? 

Svar: De første 10 minutter efter et hjertestop er helt afgørende. For hvert minut nedsættes chancen for at overleve med 10 procent. Hvis der iværksættes genoplivning med brug af en hjertestarter inden for 3-5 minutter kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 50-70 %.

 

Spørgsmål: Hvad betyder tidlig genoplivning for overlevelsen? 

Svar: Sandsynligheden for at overleve et hjertestop uden for hospital stiger med op til 50-70 %, hvis der ydes HLR og anvendes hjertestarter indenfor 3-5 minutter. Tidlig HLR har desuden stor betydning for sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og risikoen for hjerneskade. 

 

  • Uden genoplivning før ambulance overlever 1 ud af 9 
  • Med hjertemassage fra et vidne før ambulancen overlever 1 ud af 6 
  • Med hjertemassage og brug af en hjertestarter fra et vidne før ambulancen overlever 1 ud af 2 

 

Spørgsmål: Kan HLR alene sætte hjertet i gang? 

Svar: Nej, det er ikke muligt at genoplive alene med HLR (30/2) – heller ikke hvis der er tale om en ikke-stødbar hjerterytme. Med HLR vindes der afgørende tid indtil behandling starter, fordi HLR pumper blodet rundt i kroppen og sikrer ventilation. 

 

Spørgsmål: Kan det være skadeligt at give hjertemassage på en hjertepatient? 

Svar: Man kan under ingen omstændigheder gøre mere skade end gavn, uanset hvilken hjertesygdom personen har. Ved et hjertestop er det altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. 

 

Spørgsmål: Hvad kan der ske, hvis man giver forkert hjertemassage? 

Svar: Der kan ske skader på ribben og indre organer, men risikoen må ikke hindre en i at udøve den livsvigtige førstehjælp. Hvis personen genoplives, kan lægerne behandle eventuelle skader på ribben og organer. 

 

Spørgsmål: Hvorfor skal man ikke tjekke puls, når man konstaterer et hjertestop? 

Svar: At undersøge puls er svært og tidskrævende og er forbundet med stor usikkerhed. Man konstaterer om der er hjertestop ved at tjekke personen for bevidsthed, og om personen trækker vejret normalt. 

 

Spørgsmål og svar om genoplivning vedr. børn

Spørgsmål: Hvad gør man, hvis et barn får hjertestop? 

Svar: Når et barn får hjertestop skyldes det som oftest iltmangel, derfor er ilt helt afgørende. Når der er undersøgt for, om barnet er bevidstløst indledes derefter med 5 pust – og herefter 30 tryk og 2 pust som hos voksne. Dog: 

  • Børn under et år: Der trykkes med to fingre midt på brystbenet. 
  • Børn over et år: Der trykkes med én hånd midt på brystkassen. 

 

Spørgsmål: Gives der samme mængde stød til børn og voksne? Kan maskinen registrere, om det er et barn eller en voksen? 

Svar: AED’en registrerer kropsvægten, som bestemmer hvor meget strømstyrke, der skal gives. 

 

Spørgsmål: Bør man investere i børnepads til hjertestartere? 

Svar: Det anbefales ikke at investere i børnepads til hjertestartere. Hjertestop hos børn er meget sjældent og at bruge hjertestarter til børn kræver specialuddannelse og træning. 

Spørgsmål og svar om genoplivning vedr. hjertestarter/AED

Spørgsmål: Hjertestarteren kan starte hjertet, men når den angiver, at der ikke skal stødes, skyldes det så at hjertet er gået i gang, eller at personen er uden rytme (dvs. død)? 

Svar: Når hjertestarteren angiver, at der ikke skal stødes, men gives HLR, er det fordi personen ikke har en stødbar rytme – dvs. asystoli. 

 

Spørgsmål: Hvor ofte skal ubrugte elektroder til en hjertestarter udskiftes? 

Svar: Mange hjertestartere kræver udskiftning af elektroder hvert 2. år bl.a. for at sikre at klæbematerialet fortsat er frisk og kan skabe kontakt mellem elektroderne og huden.
De fleste regioner refunderer udgiften til anskaffelse af nye elektroder, hvis hjertestarteren er anvendt efter henvisning fra vagtcentralen. Se evt. Brancheforeningen for hjertestartere her.

 

Spørgsmål: Hvem sørger for vedligeholdelse af hjertestartere rundt i landet?

Svar: Det er ejerens eget ansvar at vedligeholde hjertestarteren – ikke statens. Mange vælger en serviceaftale gennem den forhandler, man har købt hjertestarteren hos. Få yderligere info vedr. anbefalinger omkring serviceaftaler hos Brancheforeningen for Hjertestartere her.

Hjerteforeningen tilbyder Serviceaftaler, dog tilbydes dette kun til dem, der går sig til en hjertestarter i forbindelse med den årlige landsuddeling. Læs mere om landsuddelingen her.

 

Spørgsmål: Er der nogen risiko forbundet med at bruge en hjertestarter, hvis personen har pacemaker? 

Svar: Det er ikke altid, at vi ved, om personen har en pacemaker eller en ICD. Hvis hjertestarteren bruges på en person, der har en intern pacemaker/hjertestarter og den eksterne hjertestarter siger, at du skal støde, så skal du støde – du har alt at vinde! Selvom personen har disse interne remedier, kan personen få hjertestop. 

 

Spørgsmål: Fortæller hjertestarteren, at man skal stoppe hjerte-lunge-redning, hvis personen er død, eller hvis hjertet er gået i gang igen? 

Svar: Hjertestarteren vil, afhængig af hjerterytme, sige om du skal give HLR eller støde eller begge dele. Hvis personen ikke har hjertestopvil hjertestarteren sige, at du ikke skal give HLR eller støde. Derfor er det vigtigt at beholde hjertestarteren på personen, indtil der kommer professionel hjælp. 

 

Spørgsmål: Findes der nogen max tidsgrænse på, hvor lang tid man må bruge på at løbe efter en hjertestarter, hvis man er alene? 

Svar: Nej, det gør der ikke. Tværtimod anbefaler Dansk Råd for Genoplivning, at personen ikke forlades, efter der er ringet 1-1-2. Man skal straks påbegynde HLR. Hjertestarteren vil typisk blive bragt frem via en af de forskellige akut-ordninger, der er i hver region. 

 

Spørgsmål: Der findes mange forskellige hjertestartere og indimellem med forskellige og forvirrende beskeder. Hvordan undgår man utryghed i forhold til det? 

Svar: Der findes ca. 20 forskellige fabrikater af hjertestartere på det danske marked, og der er ingen af dem, der siger præcis det samme. Der er forskel på design, robusthed og detaljer. Men, alle hjertestartere betjenes på samme måde og kan det, de skal: Åbn den, tænd den og følg instruktionerne.

 

Spørgsmål: Hvor skal man købe en AED? 

Svar: Hjerteforeningen forhandler Zoll hjertestartere og vores anbefaling er, at man køber hjertestarteren gennem os. 

 

Spørgsmål: Hvem sørger for vedligeholdelse af hjertestartere rundt i landet? 

Svar: Det er ejerens eget ansvar at vedligeholde hjertestarteren – ikke statens. Mange vælger en serviceaftale gennem den forhandler, man har købt hjertestarteren hos. Hos Hjerteforeningen kan der også tilkøbes Serviceaftaler. 

 

Spørgsmål: Hvad sker der med hjertestarteren, efter den har været i brug i forbindelse med et hjertestop? 

Svar: Ambulancen tager hjertestarteren med for at aflæse den. Hvis den har været i brug fås gratis elektroder fra regionen. Man tilstræber at kunne returnere hjertestarteren tilbage igen inden for et par døgn. Alarmcentralen afmelder den typisk ved Hjertestarter.dk, men det vil være en god idé også selv at være OBS på at afmelde den samt melde den klar igen, når den er tilbage. 

Spørgsmål og svar om genoplivning vedr. andet 

Spørgsmål: Hvorfor uddeler vi ikke lommeindblæsningsmasker ? 

Svar: Hjerteforeningen har den generelle holdning, at vi ikke vil uddele eller sælge masker. Ved at uddele masker kommer vi let til at signalere, at masker er et nødvendigt udstyr i forbindelse med genoplivning. Desuden kan personer, der skal yde genoplivning komme til at bruge unødvendig tid på at finde masken frem og få den sat korrekt på. Hvis en person, der skal yde genoplivning, står i en situation, hvor det at skulle blæse opleves som en barriere for at give genoplivning, så er det afgørende, at der blot gives massage/tryk – og brug af en hjertestarter.

 

Spørgsmål: Hvad årsagen er til den store stigning i hjertestop udenfor hospital – stigning fra 4000 årligt til 5400 årligt? 

Svar: Stigning skyldes ikke, at er sket en reel stigning i antallet af personer, der får hjertestop. Det nye tal afspejler nye registreringsmetoder.  

 

Spørgsmål: Skal man forsøge at genoplive en person, som har ytret, at han/hun ikke ønsker at blive genoplivet og/eller bærer en halskæde hvorpå der står ”vil ikke genoplives”? 

Svar: Genoplivning skal som udgangspunkt altid forsøges, hvis man er vidne til et hjertestop. Hvis en person ikke ønsker genoplivning, kan pårørende respektere dette valg, ved ikke at alarmere 1-1-2 ved hjertestop. I stedet kan man kontakte egen læge eller den regionale vagtlægeordning. Ved opkald til 1-12 om formodet hjertestop vil vagtcentralen gøre alt, hvad der er muligt for at genoplive personen.   

Skrevet i kategorien:

Test din viden om genoplivning

Af Hjerteforeningen | november 6, 2019
Læs mere

Spørgsmål og svar vedr. hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning

Af Hjerteforeningen | oktober 24, 2019

Vi har samlet en række af de typiske spørgsmål, man kan have i forbindelse med tilmelding til hjerteredderkurset: Kan man…

Læs mere

Information om hjertestartere

Af Hjerteforeningen | november 10, 2016

Vi har samlet en række praktiske oplysninger og ofte stillede spørgsmål om hjertestartere Apps til din smartphone Der findes forskellige…

Læs mere

Livreddende førstehjælp til børn

Af Hjerteforeningen | november 10, 2016

Det er heldigvis sjældent, at børn får hjertestop, men skulle det ske, kan du læse her, hvordan du yder livreddende…

Læs mere

Myter om hjertestop

Af Hjerteforeningen | november 10, 2016

Der findes mange historier om førstehjælp og mange barrierer for ikke at gøre noget i situationen. Her afliver vi de værste…

Læs mere